Artikler

I Staff Care tager vores arbejde altid udgangspunkt i veldokumenterede teorier og praksis, når det kommer til vores sundhedsarbejde ude i virksomhederne. I en række artikler tager vi afsæt i den videnskablige litteratur og beskriver hvordan denne omsættes til praksis ude hos virksomhederne.

Motion på arbejdspladsen – del 1

Stillesiddende arbejde er den mest almindelige arbejdsposition i den vestlige verden(1). Det stillesiddende arbejde resulterer ofte i, at medarbejderne ikke møder de nationale krav for fysisk aktivitet, og dermed ikke opnår de sundhedsfordele der er herved(2). I Danmark ser vi heldigvis en ny trend, hvor flere og flere arbejdspladser tilbyder medarbejderne at dyrke motion i arbejdstiden(3). Men hvilken effekt har motion i arbejdstiden, og kan det betale sig for en virksomhed at investere i det? I denne tre-delte artikelserie vil vi se nærmere på de fysiske, psykiske og mentale fordele ved motion i arbejdstiden. Vi starter her med at se på de fysiske parametre. 

I et større dansk studie, der løb over to år, blev kontoransatte opdelt i to grupper, én gruppe der trænede én time om ugen, og én gruppe der forsatte deres normale arbejdsrutine. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at medarbejderne i træningsgruppen forbedrede deres kondition, reducerede deres hvileblodtryk, -puls og kolesteroltal, hvilket førte til en 11% forbedring i deres generelle sundhed. Denne forbedring resulterede i en nedgang på 49% i medarbejdernes korttidssygefravær(4). Når man ser på virksomheders bundlinje, er tab af produktivitet (sygefremmøde), dog 7 gange så stor udgift som sygefravær(5). Men også her viste fysisk aktivitet i arbejdstiden en positiv effekt på produktiviteten (ca. 5%) 

I forbindelse med vores sundhedstjek giver mange medarbejdere udtryk for nakke, skulder og rygsmerter. Det er her anerkendt, at regelmæssig træning kan nedsætte disse smerter. Et studie fra Københavns universitet har vist, at træning på arbejdspladsen er mere effektiv end hjemmetræning, når det kommer til at øge muskelstyrken og reducere nakke-, ryg- og skuldersmerter. En af årsagerne til dette er, at medarbejderne rapporterede et øget ønske om at træne, når det foregik i arbejdstiden(6). Det kan derfor være en god idé, at implementere målrettede styrkeøvelser i arbejdstiden for at forebygge disse skader. 

Meget tyder på, at blot én times fysisk aktivitet i løbet af ugen, både kan have stor indflydelse på medarbejdernes sundhed og deres arbejdsrelaterede smerter. Tal fra Danica Pension estimere, at sygefravær ca. koster 14000 kr. om året pr. medarbejder. Tiltag på arbejdspladsen for at reducere sygefraværet kan altså have stor indflydelse på virksomhedens bundlinje.  

Kilder 

1: Archer, E. & Blair, S.N., 2000, Physical activity and the prevention of cardiovascular disease: From evolution to epidemiology, Progress in cardiovascular diseases, 53, 6, 387-396 

2: Blair, S.N., 2009, Physical inactivity: The biggest public health problem of the 21st century, British journal of sports medicine, 43, 1, 1-2 

3: Andeasen, S., 2019, Flere danskere dyrker motion på jobbet, Berlingske 

4: Justesen, J.B., 2015, Workplace health promotion: Implementing physical activity at the workplace – a change project, Institute of sports science and clinical biomechanics – university of southern Denmark 

5: Collins, J.J., Baase, C.M., Sharda, C.E., Ozminkowski, R.J., Nicholson, S., Billotti, G.M., Turpin, R.S., Olson, M. & Berger, M.L., 2005, The assessment of chronic health conditions on work performance, absence, and total economic impact for employers, Journal of occupational and environmental medicine, 47, 6, 547-557 

6: Jakobsen, M.D., Sundstrup, E., Brandt, M., Jay, K., Aagaard, P. & Andersen, L.L., 2015, Effect of workplace- versus home-based physical exercise on musculoskeletal pain among healthcare workers: A cluster randomized controlled trail. 

Nærende og mættende madpakke 

Når vi laver sundhedstjek, bliver vi ofte spurgt om, hvad man kan gøre for at optimere madpakken. Det er vigtigt, at en madpakke er mættende, og at man samtidig får den næring man skal have. Vi vil i denne artikel komme med tre gode råd til, hvordan du kan optimere din madpakke. 

Det er dog først relevant, at se på hvad der karakterisere madvarer som er specielt mættende. I et studie undersøgte man dette, ved at give forsøgspersonerne forskellige dagligvare, hvorefter de skulle rangere deres mæthed(1). Resultaterne viste, at madvarer med et højt indhold af protein, vand og kostfibre ved mest mættende, mens madvarer med højt indhold af tilsat sukker og fedt mættede mindst1. 

1 – Vælg fulkornsprodukter 

Man kan med fordel gå efter fuldkornsprodukter, når man skal vælge brød til sin madpakke. Dette skyldes, at fuldkornsprodukter har et højt kostfiberindhold, og derfor mætter mere end lyst brød. Derudover, bidrager fuldkorn med en masse gode næringsstoffer, som er med til at forebygge kræft, hjertekar-sygdomme, diabetes og overvægt(2). Gå efter madvarer med fuldkornslogoet, når du handler ind.  

2 – Brug pålæg med lavt fedtindhold 

Som pålæg kan det være en god ide at vælge varianter med lavt fedtindhold, da fedtet i pålægget bidrager med kalorier, men ikke i yderligere mæthedsfornemmelse. En god tommelfingerregel er, at der ikke skal være mere end 9 gram fedt pr. 100 gram i pålægget. Yderligere anbefales det, at købe pålæg af god kvalitet, da saltindholdet som regel er lavere heri. 

3 – Husk frugt og grønt 

Sidst men ikke mindst anbefales det altid, at inddrage frugt og grønt i din madpakke. Frugt og grønt har en højt indhold af både vand og kostfiber, og mætter derfor meget i forhold til deres kalorieindhold. Derudover har flere undersøgelser vist, at frugt og grønt kan reducere risikoen for at udvikle kræft, hjertekar-sygdomme og tidlig død(3). Man kan eventuelt bytte én af rygbrødsmadderne ud med et stykke frugt, på den måde sparer man yderligere kalorier. 

Kilder:  

1: Holt, S.H.A., Brand-Miller, J.C., Petocz, P. & Farmakalidis, E., 1995, A satiety index of common foods, European Journal of Clinical Nutrition, 49, 9, 675-690 

2: Slavin, J., 2003, Why whole grains are protective: Biological mechanisms, The proceedings of the nutrition society, 62, 1, 129-134 

3: Aune, D., Giocannucci, E., Boffetta, P., Fadnes, L.T., Keum, N., Norat, T., Greenwood, D.C., Riboli, E., Vatten, L. & Tonstad, S., 2017, Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular diseases, total cancer and all-cause mortality – a systematic review and dose-response meta-analysis of prospective studies, International journal of epidemiology, 46, 3, 1029-1056 

Træning i en travl hverdag 

Fysisk aktivitet er en vigtig del af vores sundhed. I sundhedsstyrelsen rapport fra 2017, anslog de at ca. 30% af den danske befolkning, ikke dyrkede nok motion i hverdagen (1). Derudover viser opgørelser, at fysisk inaktivitet er årsag til ca. 6000 dødsfald hvert år, hvilket gør det til den anden største dræber, kun efter rygning1. En af det primære årsager til den fysisk inaktivitet hos danskere i den arbejdsdygtige alder er mangel på tid (2). I denne artikel vil vi komme lidt ind på hvor meget træning der skal til, hvordan man finder tid til det, og hvad man kan gøre som virksomhed. 

I forbindelse med vores sundhedstjek møder vi ofte den antagelse, at lidt motion alligevel ikke gør en forskel. Nyere litteratur viser dog at selv små mængder træning, med høj intensitet, kan have stor indflydelse på en række sundhedsmarkører(3). Man har blandt andet vist, at 12 ugers træning med 3×20 sekunders sprint resulterede i samme effekt, på maksimal iltoptagelse og hjertekar-systemet, som 50 minutters kontinuerligt arbejde(4). I en hverdag, hvor man ikke føler der er tid til den lange løbetur, kan man altså ”nøjes” med nogle enkelte sprint, og opleve samme positive effekter. Det er dog vigtigt, at man holder en tæt på maksimal intensitet i forbindelse med disse sprint3 

En af de hyppigst rapporteret barrierer for fysisk aktivitet er, at tiden bliver brugt på familien(2). Vores anbefaling er, at få kombineret disse to ting. Dette kan gøres ved, at man løbe rundt om fodboldbanen mens sønnike spiller, laver lege med børnene, som kræver at pulsen kommer op, eller man går en tur om aftenen, i stedet for at sidde og se fjernsyn. På denne måde kan man både bruge tid med familien og samtidig være fysisk aktiv. 

En anden hyppig barrierer er, at danskere i den arbejdsdygtige alder bruger tiden på arbejdet, i stedet for på motion(2). I Danmark ser vi heldigvis en ny trend, hvor flere og flere arbejdspladser tilbyder medarbejderne at dyrke motion i arbejdstiden(5). Og motion i arbejdstiden kan betale sig, både for virksomheden og for medarbejderne. En Ph.d.-afhandling har nemlig vist, at blot en times motion i arbejdstiden om ugen, forbedrede den generelle sundhed (11%), produktiviteten (5,5%) og arbejdsevnen (5%), samt resulterede i en 49% fald i korttidssygefraværet(6). 

Kunne I tænke jer, at få sundere, gladere og mere produktive medarbejdere, vil Staff Care hellere end gerne hjælpe med at finde den helt rigtige implementering af motion på jeres arbejdsplads. 

 

Kilder: 

1: Rosendahl-Jensen, H., Davidsen, M., & Ekholm, M., 2018, Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2017, National Health Survey 2017 

2: Laub, T.B., 2013, Danskernes motions- og sportsvaner 2011 – grundrapport, Idrættens analyseinstitut 

3: Batacan, R.B., Duncan, M.J., Dalbo, V.J., Tucker, P.S. & Fenning, A.S., 2017, Effects of high-intensity interval training on cardiometabolic health: a systematic review and meta-analysis of intervention studies, British journal of sports medicine, 51, 6, 494-503 

4: Gillen, J.B., Martin, B.J., MacInnis, M.J., Skelly, L.E., Tarnopolsky, M.A. & Gibala, M.J., 2016, Twelve weeks of sprint interval training improves indices of cardiometabolic health similar to traditional endurance training despite a five-fold lower exercise volume and time commitment, PloS one, 11, 4, 1-14 

5: Andeasen, S., 2019, Flere danskere dyrker motion på jobbet, Berlingske 

6: Justesen, J.B., 2015, Workplace health promotion: Implementing physical activity at the workplace – a change project, Institute of sports science and clinical biomechanics – university of southern Denmark 

Motivation efter ferien

I ferien bliver der ofte hygget ekstra, og for mange betyder dette, at man kommer tilbage på arbejdet med lidt ekstra på sidebenene (1). Mange kommer derfor tilbage fra ferie med øget motivation til, at de ekstra kilo skal smides igen. I denne artikel, vil vi komme nærmere ind på, hvordan motivation fungerer, og hvordan man som virksomhed kan hjælpe sine ansatte med at vedligeholde motivationen i perioden efter sommerferien.  

Når det kommer til motivation er Ryan og Decis selvbestemmelsesteori en af de mest anerkendte og anvendte teorier. Ifølge teorien opstår motivationen for en adfærd når en person oplever autonomi, kompetence og samhørighed (2). Det er derfor vigtigt at have disse tre punkter in mente, hvis implementeringen af sundhedstiltag i virksomheden skal være succesfuld (3). For at medarbejderne har en følelse af autonomi, er det essentielt, at de har et vist niveau af medbestemmelse når tiltagene udarbejdes. Medbestemmelsen sikrer samtidig, at indsatsen matcher medarbejdernes kompetenceniveau. Derudover kræver det, at indsatsen faciliterer fællesskab, for eksempel i form af fælles træning eller dialog med hinanden om deres sundhed. 

I Ryan og Decis selvbestemmelsesteori omtales termerne ekstern og intern motivation også (2). Hvis man er ekstern motiveret, udføres aktiviteten for at opnå et andet mål, for eksempel at dyrke motion for at tabe sig. Hvis man er intern motiveret, udføres aktiviteten, fordi man finder en glæde ved selve aktiviteten. Når det kommer til vedligeholdes af motivationen, er den interne motivation stærkest2. De fleste medarbejdere, vi møder på arbejdspladserne, starter dog med en ekstern motivation. De deltager i sundhedstjekkene, fordi de gerne vil tabe sig, gerne vil ændre lidt på deres livsstil, eller fordi deres kollegaer deltog. Det er dog muligt at flytte sig fra eksternt til internt motiveret, i takt med at man opbygger kompetencer og indsigt i den pågældende adfærd (2).   

I Staff Care specialiserer vi os i at lave sundhedstjek, hvor vi blandt andet gennem en personlig samtale med medarbejderne, fastlægger deres sundhedsniveau, -kompetencer og -ønsker. Baseret på sundhedstjekkene, kan vi derfor komme med velbegrundede anbefalinger til sundhedstiltag, som kan hjælpe med at fastholde medarbejdernes motivation.  

 

1: Roberts, S.B., 2000, Holiday Weight Gain: Fact or Fiction?, Nutrition Reviews, 58, 12, 378-379 

2: Ryan, R.M. & Deci, E.L., 2000, Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being, American psychologist, 55, 1, 68-78 

3: Gagné, M. & Deci, E.L., 2005, Self-determination theory and work motivation, Journal of Organizational behavior, 26, 4, 331-362 

Kontakt Staff Care

Ønsker Jeres virksomhed at sætte sundhed på dagsordenen eller kan vi assistere på nogen måde kontakt os da på følgende måder.

+45 2461 9316

info@staffcare.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk